|
Etik
korruption
og de skjulte sagsakter
Interview med chefen for Nicaraguas anklagemyndighed
Julio Centeno Gómez om gode, onde og grusomme anklagere. Det begyndte som et
almindeligt interview og endte med en tre kvarters samtale med distriktsanklager
Maria del Carmen Solorzano om de skjulte sagsakter og de fire unge fængslede fra
Bello Amanecer
Af Mikkel Wiese, redaktør af
tidskriftet Centroamérica online
Mikkel Wiese:
Hvilke grundlæggende etiske principper har den nicaraguanske anklagemyndighed?
Julio
Centeno Gómez: Vi er
styret af grundlæggende principper som ikke kun findes i vores lov, men som også
er baseret på universal-retslige principper som menneskerettighederne, at
personer er uskyldige indtil det modsatte er bevist og anklagemyndighedens
objektivitet.
Fattige og beskedne kvinder
Vores uafhængighed som institution
giver os mulighed for at tjene ofret og samfundet. Men vores mission har en
meget stor budgetmæssig svaghed og mange menneskelige svagheder. Vi har 101
anklagere, El Salvador har 800 anklagere. Vi har et budget på 1,5 millioner $,
El Salvadors budget er på 30 millioner $ og Guatemalas er på 50 millioner $. Men
på mystisk vis lykkes det os at dæmme op for disse svagheder og for dem er det
måske interessant hvordan vi gør det. Jeg tror, at en stor del af forklaringen
ligger i, at 99 % af vores medarbejdere er kvinder. Og måske klarer de bedre at
leve for en lavere løn, med store afsavn, på mystisk vis og med ansvarlighed. De
har arbejdet her i mange år og er meget effektive. Vi fører en meget frontal
krig mod den organiserede kriminalitet.
Går drastisk til værks
Mikkel Wiese:
Når i har så lavt et budget og så lave lønninger i et samfund med en så
generaliseret korruptions-kultur, kan dette forhold så ikke medføre problemer
med korruption hos anklagemyndigheden? Og hvad stiller i op, når i opdager, at
en anklager er korrupt?
Julio
Centeno Gómez: Det er et
meget, meget interesant spørgsmål, men takket være Gud har vi ikke oplevet dette
problem. Hvis det skulle forekomme går vi drastisk til værks. Nogle gange er vi
nødt til at deltage i undersøgelser af politiets korruption. Ved adskillige
lejligheder har vi slæbt politifolk i retten. I øjeblikket, som jeg siger, måske
fordi vi har så mange kvindelige elementer, er vi ikke stødt på selv det mindste
eksempel på korruption i anklagemyndigheden. Men hvis vi skulle støde på det går
vi drastisk til værks. Det er en svær beslutning at tage, men vi er klar til
det.
Mikkel Wiese:
Kan vi tale lidt om, hvad der er godt
anklager-arbejde og hvad der er dårligt? Hvordan definere De en dårlig anklager?
Julio
Centeno Gómez: En dårlig
anklager er som en dårlig funktionær, som er ligeglad og ikke lever op til sit
ansvar. Den gode anklager er ham, der sætter alt ind, hele sjælen, som den unge
pige som loven forpligter til af arbejde 24 timer i træk på politistationen, for
dag og nat må man arbejde og politiet kan ikke arbejde hvis der ikke er
tilsteværelse af en anklager.
Mikkel Wiese:
For mig at se ligner anklagerens
arbejde historikerfaget som er min baggrund. En anklager skal vurdere dokumenter
og beviser. Men for en historiker er de originale dokumenter af meget stor
vigtighed. I den sag jeg interesserer mig for, et mord der fandt sted de 11.
januar 2003, er det for eksempel de dokumenter der er dateret 12. januar;
politiets optegnelser fra mordstedet, anmodningen sendt til kriminalteknisk
institut og obduktionsrapporten fra retsmedicinsk institut. Men i dette tilfælde
har anklagemyndigheden kun anvendt dokumenter af nyere dato, eksempelvis
afhøringsrapporter foretaget lang tid efter mordet – med andre versioner end de
oprindelige. Og for mig har det været en stor overraskelse at anklagemyndigheden
arbejder på den måde.
Julio
Centeno Gómez: Jeg styrer
personligt ikke selv denne sag. Anklagemyndigheden har 5000 sager om måneden.
Derfor er det bedre at tale med sagens anklager eller distriktsanklageren. Men
jeg synes, at anklagemyndigheden er meget bevidst om at arbejde veldokumenteret
og medtage dokumenter som politiets oprindelige optegnelser fra mordstedet. Og
når retsagen kommer bevise at alt det fremlagte bevismateriale er sandt.
Mikkel Wiese:
Men er de tidligste dokumenter for en
politiundersøgelse, for Dem som chef for anklagemyndigheden, ikke vigtige?
Julio
Centeno Gómez: Alle
dokumenterne, der kan fungere som bevismateriale er vigtige, men dette må
evalueres i den enkelte sag i forhold til, hvad der kan overbevise en dommer,
svarede Julio Centeno, nu meget kort for hovedet.
Chefen for alle de nøjsomme
kvindelige anklagere løftede røret og krævede distriktsanklager Maria del Carmen
Solórzano til stede øjeblikkeligt, medbringende sagsakterne. Julio Centeno havde
tilsyneladende mistet en hver lyst til at høre mere om sagen mod de fire unge
fra Bello Amanecer – hvis den lyst da nogen sinde havde været tilstede.
Atmosfæren i det kølige chefkontor var spændt, så en asistent for chefen, som
optog interviewet på bånd, forsøgte at bryde isen.
Asistent:
Er det sandt, at politiets oprindelige dokumenter ikke er med i sagsakterne fra
retsagen?
Mikkel Wiese:
Ja, det lyder måske grotesk, men sådan er det. Mordtidspunktet blev af de falske
vidner for eksempel rykket halvanden time tilbage i forhold til det tidspunkt
politiets undersøgere den 12. januar havde fastslået og mordstedet blev rykket
en hel blok i forhold til politiets optegnelser fra den 12. januar 2003. Begge
disse forfalskninger blev til for at få mordets tid og sted til at passe med tre
bandemedlemmer fra Los Jimmys omtågede version.
Maria rap på fingrene
Så kom distriktsanklageren
til stede med de skjulte sagsakter i hånden og Julio Centeno lempede os ind i et
tilstødende lokale. Maria del Carmen Solórzano kiggede stjålent på mig, mens hun
diskret fiskede anklagerens håndskrevne noter ud af mappen inden hun rakte den
til mig. Det var dog ikke noget tab. Der havde jeg allerede nogle uger tidligere
læst anklagerens håndskrevne noter, hvor det blandt mange andre hyggelige ting
fremgår, at hun godt vidste at mordstedet var et andet end de falske vidner fra
Los Jimmy havde aflagt ed på. Hun virkede mindst lige så chokeret som sin chef
over de fordrejninger jeg kunne vise hende i sagsakterne. Men det er svært at
vide, om chokket skyldes justitsmordet mod de fire unge fra Bello Amanecer eller
at svindelnummeret mod forventning blev opdaget.
|