 |
Web Hosting by Netfirms | Free Domain Names by Netfirms |
|
|
|
|
|
|
Denuncia: Procurador de la Defensa de los Derechos Humanos Articulo (1): Asesinato en la corte
Articulo (2):
Articulo (3)
Etica, corrupciòn y El Expediente Escondido
El
Expediente escondido
Documentaciòn
Revista digital Centroamèrica Online
Etik, korruption og de skjulte
sagsakter
|
Læs den første artikel om sagen:
Julios
Angels
Nicaraguas anklagemyndighed skjulte i mere end et år afgørende dokumenter fra politiets undersøgelse som renser de fire unge morddømte for mistanke. Alligevel sidder de fire unge fra slumkvarteret Bello Amanecer fortsat fængslet uden udsigt til at slippe fri før de er blevet gråhårede. Nicaraguas chefanklager og personlige ven af Arnoldo Alemàn – Julio Centeno – er ved at revne af stolthed over sine effektive kvindelige underordnedes ubestikkelige insats i kampen mod den kriminelle underverden på trods af deres lave løn. Det er nemlig næsten kun kvindelige jurister der gider arbejde for en så ussel hyre som Nicaraguas Ministerio Publico kan tilbude sine ”agenter” i kampen for ofrenes og samfundets sag – som de selv udtrykker det på deres reklameplakater. Men Julio Centono er kun ved at revne af stolthed lige indtil det tidspunkt i interviewet, hvor jeg fortæller ham om de skjulte sagsakter. Den ellers så rolige mand springer op af sin læderstol og sender bud efter lederen af anklagemyndigheden for Managua Maria del Carmen Solòrzano så hun kan udredde den ubehagelige sag.
De skjulte sagsakter som jeg uventet havde fået lov til at rode i og tage fotos
af en forvirret dag, hvor alle Julios Angels havde travlt med mordet på
journalisten Guadamuz viste at alle anklagerne mod de fire fra Bello Amanecer
var falske. Dokumenterne havde været holdt skjult i mere end et år – siden de
første dage efter mordet på den unge Herty den 11. januar 2003. De viste at
politiets undersøgere sammen med de to anklagere Edith Tuckler y Mirna Siles
havde ændret både gerningssted og mordtidspunkt så de bedre passede sammen med
de tre medlemmer af banden Los Jimmys falske forklaringer. Men
anklagemyndigheden
Los Parqueros langt fra parken Sara Luisa Torres – den myrdede Hertys mor – blev afhørt af politiet morgenen efter mordet på hendes eneste søn. Hun havde sammen med medlemmer af sønnens bande Los Jimmy ledt efter folk der ville låne hende en bil til at køre den dødeligt sårede Herty på hospitalet. Til politiet sagde hun, at hun intet vidste om hvordan hendes søn blev myrdet. Det på trods af, at hun havde talt med de senere vidner mod de fire unge på selve mordnatten. Til politiet bekræftede hun, at hendes søn – som sandt var - var med i Los Jimmy. Senere i retten fortalte hun en omvendt historie. Det var de fire unge studerende, og aktivister i den kristne ungdomsbevægelse Vida Joven og det sandinistiske ungdomsforbund der sidder fængslet for mordet, som var slemme bandemedlemmer og hendes søn som var studerende. Doña Sara nævnte at Herty havde haft problemer med banden Los Parqueros fra zone 2 (2.etapa) i Bello Amanecer. Måske kun derfor – måske på grund af andre tips som politiet siden har holdt skjult - arresterede politiet få timer senere 10 unge medlemmer af banden Los Drogos som holdt til på grænsen mellem zone 2 og 3 i Bello Amanecer langt fra slumkvarterets park. De var dog alle mindreårige og blev derfor hurtigt sat på fri fod. Presset på Los JimmyDa tv-stationerne Canal 2 og Canal 8 kom til Bello Amanecer for at filme politiets arrestation af de 10 mindreårige den 12/1 omkring kl. 12.00 talte Hertys familiemedlemmer og bandekammerater fra Los Jimmy med en stemme. De vidste intet om, hvem der myrdede den unge Herty. Men dagen efter følte Hertys bandevenner at opmærksomheder rettedes ubehageligt mod dem. De 10 mindreårige fra Los Drogos var fri igen (og hvem gider at hænge mindreårige op på et mord selv hvis de var de skyldige), aviserne omtalte mordet og både medlemmer af Hertys familie og andre vidner pegede på medlemmer af Los Jimmy som morderne. Sansynligvis fandt medlemmerne af Los Jimmy det nødvendigt at finde på noget for at redde sig selv fra klørene på det korrupte nicaraguanske retssystem. Manddrab kl. 23.20 Politiet og anklagemyndigheden var mere end glade for Jimmyernes beslutning om at vidne falsk. De unge som holdt til omkring parken i Bello Amanecers zone 3 havde længe været en torn i øjet på betjentene som huserede i området. Aldrig var det lykkedes af hænge nogen af de unge fra parken op på en seriøs forbrydelse og - hvad der var endnu mere irriterende – både mange af de unges mødre og tre unge studerende Mario, Juan og Carlos som kendte til nicaraguansk lovgivning, tog ofte de unge i forsvar, når politiet trængte til at svinge med deres knipler. Men selv om myndighederne var glade, tog de sig ikke sammen til at oplyse de falske vidner om de mest grunglæggende fatcs fra politiets mordundersøgelse. I anklagemyndighedens skjulte sagsakter er der tre vigtige dokumenter fra undersøgelsens første dage. Politiets tegning over mordstedet fastslår at mordstedet var mellem 9 og 10 gade i zone 3. Alt er meget veldokumenteret med illustrative farvefotos og et detalieret kort over gerningsstedet. I dette dokument er mordtidspunktet nævnt til 23.10. Dette tidspunkt bekræftes – med en forskel på 10 minutter – i et brev fra politiet i Ciudad Sandino til Kriminalteknisk Institut, hvor mordtidspunktet er sat til 23.20. og i et dokument fra Retsmedicinsk Institut nævner Hertys far, at han fik meddelelsen da hans kone ringede til ham kl. 23.20. Endnu en kilde som ikke er med i anklagemyndighedens skjulte sagsakter bekræfter, at mordtidspunktet kan sættes mellem 23.10 og 23.20. Herty ankom til Lenin Fonseca- hospitalet 5-10 minutters køretur fra Bello Amanecer kl. 23.37 ifølge deres ankomstbog. Tidspunktet bekræftes også af den unge mand der hjalp Herty over til sit hus efter overfaldet. Men vidnerne fra banden Los Jimmy kendte ikke til disse grundlæggende oplysninger, som man ville forvendte var basale for at vidne falsk i retten. Derfor fortalte de intetanende Jimmyer, at mordet fandt sted mellem kl. 21.00 og 22.00, da de blev afhørt mellem den 14/1 og 20/1 2003. Undersøgelsesleder Javier Lopez kunne nok godt se det lød for åndsvagt med den store tidsforskel. Derfor ændrede han deres udtalelser om, at deres kammerat blev myrdet mellem 21.00 og 22.00 til at han blev myrdet ”por la noche”, om aftenen. Hertys mor havde fortalt en anden skrøne til pressen som blev optrykt den 13/1 2003. Herty var gået over til en kiosk for at købe lidt juice kl. 21.45. Derfor blev mordtidspunktet da dagen for retssagen oprandt fastsat til kl. 21.45 – ca. Halvanden time tidligere end det reelle mordtidspunkt. Muligvis mere grotesk end løgnen om mordtidspunktet var den løgn om gerningsstedet Jimmyerne fandt på. Præsis en blok fra det politiets eksperter havde fastslået som gerningsstedet kunne de falske vidner oplyse at mordet var foregået. Men det er ikke noget problem i Nicaragua at bruge falske vidner, som ikke kender til de mest grundlæggende oplysninger om den forbrydelse de skal vidne om. Man skjuler blot dokumenterne som fortæller sandheden og ifølge Julio Centeno – chefanklageren – så er anklagemyndigheden aldrig blevet afsløret i svindel og korruption. Den stumme der forsvandtFra januar til august 2003 lykkedes det anklagemyndigheden med politi og dommers hjælp yderligere at ændre nogle vigtige detaljer. El Mudo som var den eneste, der blev nævnt af samtlige vidner fra Los Jimmy gled lige så stille ud af sagen. Ifølge mange af dem jeg har talt med i Bello Amanecer, fordi han betalte penge til politiet for at blive fjernet fra mistænktlisten. Men hvis historien om penge under bordet er sand – så er pengene tilsyneladende faldet lidt sent. El Mudo var stadig hovedperson da politiet den 29/1 havde afsluttet deres undersøgelse. Han var med på listen over de 8 personer politiet mente at have begrundet mistanke imod. I dokumentet fra 29/1 var det stadig El Mudos rigtige adresse der står på listen. Men en dag i juli da arrestordren blev udstedt på El Mudo og 7 andre havde han pludselig fået ny adresse. Nu boede han sammen med Mario og Juan, to af de andre der var udstedt arrestordrer på. Så El Mudo blev ikke arresteret den morgen, da fire af de andre otte sigtede blev anholdt. Den 28/8 udstedte dommer Ileana Perez igen arrestordrer på de manglende mistænkte. Men denne gang var det ikke kun El Mudos adresse der manglede – nu manglede selve personen Luis Enrique, El Mudo, på listen. Ophavskvinden til dette bemærkelsesværdige forsvindingsnummer var anklager Edith Tuckler som i et håndskrevet brev dateret dagen før pludselig kun begærede tre af de fire undsluple fængslet. En, to, tre machetterDen unge Herty på 16 år var pinligt ædru da han blev myrdet en lørdag aften den 11/1 2003 af en stor gruppe medlemmer af banden Los Parqueros. Carlos Negro var den første der svingede machetten over Herty, fulgt af Mario la Rosas machetteslag og til sidst gav Luis Enrique, som de kalder El Mudo ham et par snit med sin kniv. Andre Parqueros kastede sten eller sparkede den døende Herty. Denne version og variationer over denne – nogle gange med flere machettemænd - kunne man læse sig til i undersøgelsesleder Javier Lópezs 8 siders rapport som politiet i Ciudad Sandino den 29/1 2003 sendte til anklagemyndigheden. Hans konklusioner er bygget på en håndfuld vidneudsagn fra folk med tilknytning til banden Los Jimmy som Herty var med i. Selv om alle de vidner han præsenterede i løbet af de 8 sider havde tilknytning til denne bande var versionerne så forskellige, at anklagemyndigheden hårdhændet måtte rense ud i dem. To af de fem oprindelige vidneudsagn forsvandt i løbet af de næste par måneder helt ud af sagens akter. Og med god grund. Et af vidnerne kaldte for eksempel Herty for Harold og glemte helt at nævne Mario, Juan og Isidro – tre af de fire, der nu er fængslet. Et sted i Managuas gamle centrum, hvor mordofrene obduceres og grundige rapporter skrives delte man ikke de falske vidners version. Lige som man heller ikke kunne skrive under på, at Herty havde været upåvirket af alkohol på mordnatten. Doktor Ernestina Cuadra Rocha, som ledte obduktionen, konkluderer da også i sin rapport: ”Længden af sårene og deres afgrænsningers karakteristika og vinkler tillader at fastslå, at man har at gøre med et våben med en klinge på mindst 4 cm’s bredde, hvilket er lig med en machette.” Vicedirektøren for Retsmedicinsk Institut Zacarias Duarte uddybede doktor Ernestinas konklusioner da jeg intervievede ham i begyndelsen af februar 2004 – kort tid efter, at jeg fik adgang til Hertys indtil da hengemte obduktionsrapport: ”Og her er en interessant konklusion i doktor Ernestinas rapport. Alle machettehuggene er givet fra højre mod venstre og mod ryggen.” Alene med konklussionerne fra retsmedicinsk institut kan man konkludere, at de tre medlemmer af banden Los Jimmy løj. I rapporten omtales der en machette og ikke tre eller flere og alle machettehuggene er blevet givet fra et og samme sted. En afhøring to
historier
Julio Alexander beretter derefter om, at gruppen havde machetter, stokke og andre primitive våben, som er almindelige i den nicaraguanske bandeverden. Derefter begynder Julio Alexanders anden version brat efter et punktum. Sætningen begynder med et ”Og” og derefter følger et forvandlet persongalleri. Nu er de tre fængslede Mario, Juan y Carlos de mest ondskabsfulde agressorer, selv om de ikke er nævnt i Julio Alexanders første version. Og den fjerde fængslede, Isidro, er slet ikke nævnt i dette forhør – ligesom han heller ikke er nævnt i nogen af de andre forhørsreferater. Da politiet i Ciudad Sandino den 29/1 2003 sender deres konklusioner til anklagemyndigheden er han kun nævnt et sted: På politiets liste over personer der er mistænkte. Fred i Bello
Amanecer Både landsretten og højesteret har nægtet af ændre byrettens dom på 18 års fængsel til hver af de fire unge. Men mens de fire unge gennemlever lange dage i Tipitapas trøstesløse fængselsceller arbejder aktivister fra den kristne ungdomsbevægelse Vida Joven på at skabe fred i slumkvarteret. Søstre og brødre til nogle af de fængslede arbejder sammen med de unge fra Los Jimmy og fra parken om at skabe arbejdspladser og studiepladser til slumkvarterets mest marginaliserede unge. Den danske ambassade støtter dette projekt og i april 2004 kommer en brigade fra Mellemamerika Komiteen og MS for at deltage i arbejdet. Der er et lille håb blandt de unge om at det er muligt at ændre den situation de befinder sig i. Men politiets og anklagemyndighedens manipulationer og retssalenes blåstempling af disse korrupte myndigheders arbejde hænger som en sort sky over slumkvarteret Bello Amanecer.
|
